Til dig, der er folkeskolelærer
Inspiration til undervisning i folkeskolen
”Jeg kan slet ikke undvære foreningens bøger og materialer. Jeg vil ikke ende som en gammel mavesur lærer, der underviser efter samme model hvert år.”
Ellen Roesgaard, medlem i 10 år.
I år vælger Dansklærerforeningen at sætte fokus på udfordringerne og mulighederne i at inddrage de digitale medier i danskundervisningen.
Kurset giver et indblik i hvordan fremtidens digitale skole kan se ud, og hvilke muligheder det giver danskfaget. Årskurset afholdes i år som éndagskurser tre steder i landet. Læs mere og tilmeld dig.
SKRIV!
Skrivning og skriftlighedskompetencer er kommet i fokus. Vi har samlet en række input til dette arbejde. Der er, bøger, artikler, undervisningsforløb, film, kurser m.m. Brug ideer og materialer når du planlægger din undervisning!
Til indskolingen -
Til mellemtrinnet -
Til udskolingen
Dansk 1 har fokus på Norden og de mange projekter og aktiviteter med det nordiske som omdrejningspunkt. Nummeret indeholder desuden artikler fra de andre nordiske lande og informationer om kurser og konferencer.
Det er læsekampagnen Ordet Fangers initiativ for at få elever i 7.-10. klasse til at læse. Kampagnen begynder i uge 15 og kører over hele landet. Den er rettet mod både læsesvage og læsestærke elever. Læs mere og download plakaten.
Kan det lade sig gøre at få 165 elevere til at engagere sig og fordybe sig? Svaret er ja når Dansklærerforeningens Læsefidus kommer på besøg med illustrator og forfatter. Kig med og få ideer til læse- og skriveaktiviteter i de mindre klasser.
Østre Gasværk sætter i september Lene Kaaberbøls roman op i en stor forestilling. Skoleklasser tilbydes særlige billetpriser, og Dansklærerforeningen formidler undervisningsmateriale til projektet. Læs mere
Stærkt fokus på dansk og matematik i nye folkeskoleforhandlinger? Arbejdet med en reform af folkeskolen er sat i gang. Læs Dansklærerforeningens kommentar.
Fagbladet Folkeskolen har sat spot på arbejdet med dansk litteraturs kanon. Det er et fagligt område som Dansklærerforeningen er meget engageret i. Læs vores kommentarer, og find ideer til artikler og materialer.
Andet nummer af DANSK 2011 sætter fokus på seriebøger. Her skriver blandt andre Torben Weinreich om seriebogens udvikling fra Walter Christmas’ bøger om Peder Most og til Harry Potter-bøgerne af J. K. Rowling. I bladet kan du også læse mere om Dansklærerforeningens serie til 1.-2. klasse, "Læsefidusens kapitelbøger", samt "Goethes Den unge Werthers lidelser", en af de nyere udgivelser i serien "Illustreret Verdenslitteratur".
"Bawke" er en film af Hisham Zama om en far og hans søn er på flugt for at finde et sted, der kan byde på en bedre fremtid. Her er en film, hvor arbejdet med temaet står centralt, og hvor man måske endda med fordel kan starte med filmens stærke tema. "Bawke" er en film i serien "De fremmede". Undervisningsforløb til denne og de øvrige film kan
downloades gratis.
Eleverne på mellemtrinnet er ved at få greb om fortællinger. De mestrer selv at fortælle, og de kan så småt analysere enkle fortællinger. I det følgende undervisningsforløb introduceres de til biografien som genre. Målet med undervisningen er, at de dels stifter bekendtskab med biografiens genrekoder, dels udvikler deres viden om fortællingens funktionsmåde. Med udgangspunkt i serien "Min historie" har vi udviklet et undervisningsforløb som
frit kan downloades.
Elevernes egen frie skrivning skal have tid, plads og opmærksomhed. Måske arbejder I med et læsebogssystem hvor der indgår både skrivebog og arbejdsbog, men tænk over at der også skal være tid til elevernes egen frie skrivning. Vi giver et par ideer til undervisningsforløb.
Vi har i de sidste år koncentreret os om at udvikle nye materialer til opdagende læsning og skrivning. Men der er naturligvis også andre udgivelser, bl.a. skolestartspakker og nye kapitelbøger.