Sektionen for stx og hf


Inden for de seneste par år har revision af læreplanerne for dansk på hf og stx stået i centrum i vores arbejde. I tæt samarbejde med fagkonsulent Susan Mose har bestyrelsen arbejdet sig frem til nogle læreplaner der forhåbentlig er håndterlige og relevante for dansklærerne.

Universiteter fodrer foreningens kursusaktiviteter

I den kommende tid skal bestyrelsen til at planlægge det næste års kursusaktiviteter. I den forbindelse har bestyrelsen i slutningen af oktober haft et møde med danskinstitutterne ved universiteterne. Her orienterede universiteterne om hvad de aktuelt er i gang med af forskning. Dette vil give afsæt til flere kurser. Derudover vil bestyrelsen til stadig udvikle kurser der opfylder de behov dansklærerne må have for efter- og videreuddannelse.

Kurser arrangeret af bestyrelsen samt af regionsrepræsentanterne (i samarbejde med universitetsfolk i regionerne) tiltrækker mange dansklærere fra hele landet. Det opfatter vi som udtryk for at foreningen rammer rigtigt og leverer relevante kurser med oplæg af høj kvalitet. Vi vil fortsat bruge tid på at arrangere kurserne og være deltagere når de afholdes.

Gennem diskussioner med kollegaer fra hele landet får vi et godt indblik i hvad der findes af dagsordener omkring på skolerne, og hvad holdningen til faget er. Samtidig får vi mulighed for som bestyrelse at lufte vores tanker, få respons og være synlige. Læs mere under Kurser.

Faglig læsning og nutidig, relevant dannelse i dansk

Mere overordnet vil bestyrelsen tage initiativ til tiltag i forbindelse med faglig læsning. Det er vores oplevelse at læseproblematikken på gymnasialt niveau er et forsømt område der fremadrettet bør arbejdes med. Og dette vil vi forsøge at arbejde med.

Endvidere vil bestyrelsen forsøge at sætte dannelsesdelen i danskfaget på dagsordenen. I læreplanerne har dannelse en fremtrædende plads i de faglige mål. Men spørgsmålet er hvordan en nutidig, aktuel og relevant dannelse i dansk kan se ud. Dette vil vi tage initiativ til at arbejde med.

Om læreplansjusteringerne i dansk

Siden foråret 2009 har bestyrelsen været optaget af at medvirke til at få justeret læreplanerne for dansk. Baggrunden er som bekendt at det danskfag der var et resultat af reformen 2005, af mange blev oplevet som et godt og nutidigt danskfag, men også et ret omfattende danskfag. ”Stoftrængsel” er et ord der efterhånden blev enighed om at bruge om udfordringen.

Vores holdning er at de foreliggende læreplansudkast er blevet til gennem en forbilledlig åben proces, hvor fagkonsulenten har indhentet indspil fra hele fagmiljøet, så læreplansforslaget er samstemt med praksis i undervisningen. Endvidere har fagkonsulenten i begyndelsen af februar deltaget i en række regionalmøder arrangeret af Dansklærerforeningens gymnasiesektion.

På disse møder har dansklærere rundt i landet været med til at debattere udkastene til læreplansændringer, og stemningen på disse møder har været entydig positiv. Vi vurderer det foreliggende læreplansudkast meget positivt af flere årsager.

Læs mere samt en kort gennemgang af bestyrelsens arbejde i 2009/10 i årsberetningen.

Bestyrelsens vedtægter finder du her.

I bestyrelsen sidder:

Formand
Claus Nielsen
Korsagervej 5
9400 Nørresundby
Tlf.: 9817 9805
cni@vucnordjylland.dk
Claus Nielsen
Næstformand
Birgitte Darger
Nørre Side Allé 2, 3.th.
2200 København N
Tlf.: 3535 1073
bda@detfri.dk
Birgitte Darger
Hjemmesideudvalget
Ivar Lærkesen
Baneparken 2
3720 Aakirkeby
Tlf.: 5697 2547
ILaerkesen@gmail.com
  Ivar Lærkesen
Redaktionsudvalget
Liselotte Henriksen
Poppel Alle 5
2650 Hvidovre
Tlf.: 3649 7688
lh@mail.gsk.dk
  Liselotte Henriksen
Redaktør af Dansk Noter
Fællesskriftet

Sophie Holm Strøm
Hunderupvej 137
5230 Odense M
Tlf.: 2613 1085
sophiestroem@gmail.com
 

Sophie Holm Strøm

Bogudvalget
Sissel Worm Glass
Goethesgade 19
6400 Sønderborg
Tlf.: 2818 7868
sissel.w.glass@statsskolen.dk
  Sissel Worm Glass

Skolebaserede kurser,
Kasserer
 
Sune Weile
Ildfuglevænget 80
5260 Odense S
Tlf.: 2578 7435
weile@galnet.dk

  Sune Weile


Mette Møller Jørgensen
Ved Linden 13, st. th
2300 København S
Tlf.: 5129 5733
mjo@gefion-gym.dk 

 

 


Jette Martinsen
Maribovej 4B
2500 Valby
Tlf.: 2248 5483
martinsenjette@gmail.com

 

 

Seneste udgivelse

Faglige forbindelser - teori og metode

Af Lisbeth Nyborg & Mette Trangbæk Hammer
Pris DKK 133,00
Medlemspris DKK 100,00