Dansklærerforeningen blev stiftet i en skolebestyrers dagligstue i 1885, og indtil 1921 var foreningen en lille eksklusiv klub for 150 udvalgte lærere i hovedstaden.
Herefter bredtes aktiviteterne ud til også at dække lærere i provinsen. Den store medlemsudvikling begyndte i 70’erne, og antallet er i dag på ca. 9.000 medlemmer.
1970erne: Foreningen opdeles i sektioner
Efterhånden som medlemstallet steg og medlemmerne kom fra flere dele af skolesystemet, opstod behovet for at målrette aktiviteterne. I 1972 blev foreningens medlemskartotek derfor opdelt i sektioner for henholdsvis lærere i folkeskolen og gymnasierne. I dag består Dansklærerforeningen af en fællesbestyrelse og fire ligeværdige sektioner for henholdsvis lærere i grundskolen, lærere på læreruddannelsen, undervisere i gymnasiet og hf samt undervisere på erhvervsuddannelserne.
1980erne: Foreningen etablerer eget forlag
Siden Dansklærerforeningen blev grundlagt i 1885, har foreningen været medudgiver af undervisningsbøger til danskfaget. I de første mange år udgav foreningen Dansklærerforeningens Skoleudgaver af danske Forfattere i samarbejde med Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Disse udgivelser henvendte sig alle til gymnasiet.
Da også folkeskolelærere og læreruddannere kunne blive medlemmer af foreningen, blev udgivelsesprogrammet efterhånden udvidet til også at omfatte undervisningsbøger til grundskolen og læreruddannelsen.
Indtil 1980 samarbejdede Dansklærerforeningen først med Gyldendal og siden med Skov.
I dag har Dansklærerforeningen sit eget forlag med en stab af fastansatte redaktører.
1990erne: Rekordhøjt medlemstal
I midten af 90erne nåede Dansklærerforeningens medlemstal op på 15.000, som hidtil er det højeste antal i foreningen historie. Langt størstedelen af medlemmerne var folkeskolelærere og lærerstuderende. Det var også i disse år vi fik en ny folkeskolelov med et danskfag som i høj grad afspejlede det fagsyn som Dansklærerforeningen repræsenterede, og medlemmerne kunne derfor for meget billige penge få inspiration til hvordan de skulle undervise i det nye fag – ikke mindst igennem foreningens udgivelser.
00erne: Afgørende indflydelse
Med sine mange medlemmer i ryggen har Dansklærerforeningens vigtigste formål gennem alle årene været at placere sig centralt i alle forandringer af danskfaget. Foreningen har således haft afgørende indflydelse på alle større politiske aftaler af betydning for faget. Love og bekendtgørelser er ikke altid endt præcis sådan som foreningen ønskede, men lærernes aftryk har altid været tydeligt og altid været en mærkesag for Dansklærerforeningen – senest i forbindelse gymnasiereformen i 2005 og udarbejdelsen af Fælles Mål II for grundskolen.